Andre orm hos hund

De fleste hunde får indvoldsorm en eller flere gange i løbet af livet. Hvalpe har som udgangspunkt spolorm og bør behandles flere gange inden de flytter til det nye hjem og gerne en ekstra gang efter flytningen. Efterhånden som hunden bliver ældre, bliver den mindre modtagelig for orm, men det kan stadigvæk være nødvendigt at behandle med ormemiddel.

Har hunden orm?
Det kan være svært at vide om hunden har orm, for man kan sjældent se om hunden har det eller ikke.  Det er en myte at man altid kan se ormene, det er faktisk de færreste orm som kan ses. Mange orm udskiller mikroskopiske æg eller larver som kræver en undersøgelse på laboratoriet for at opdage. Nogle hunde er dog mere udsatte end andre.

Generelle retningslinjer om orm hos hunde

  • Diarre, vægttab, mavebesvær og mat pels kan være tegn på orm
  • Hunde som jager byttedyr er særligt udsatte for bændelorm
  • Jagt-og brugshunde er mere udsatte for at have flere slags orm end andre hunde
  • Unge hunde < 1 år er langt mere udsat for rundorm end ældre hunde
  • Sneglespisende/altædende hunde er særligt udsatte for hjertelungeorm
  • Hunde med nedsat immunforsvar har sværere ved at bekæmpe en ormebyrde
  • Hvalpe skal behandles hver 2-3 uge mod spolorm indtil de er flyttet hjemmefra
Roundworm

Spolorm
En almindeligt kendt rundorm er spolorm, som især hvalpe kan være hårdt ramt af, men ses også hos voksne hunde. Den kan smitte til mennesker, hvor larverne vandrer rundt i kroppen. Heldigvis er det sjældent at mennesker smittes, men børn er mere udsatte end voksne. Spolormens larver modnes ikke i mennesket og det smitter ikke fra person til person. I nogle tilfælde udvikles der symptomer på sygdom, når larverne vandrer gennem kroppen.

Lungworm
Hjertelungeorm
Hjertelungeorm (Angiostrongylus vasorum) kan være dødelig for hunde og kan ikke smitte til mennesker. Den er udbredt i hele Danmark, især i de østlige egne. Hunde smittes ved at spise eller slikke på snegle eller vådt snegleslim.

På billedet ses et elekron-mikroskopisk billede af hjertelungeormen. Den er få centimeter lang, men sætter sig i hunden hjerte-lungesystem og er alvorlig. Nogle hunde er mere udsatte end andre og der findes muligheder for at forebygge smitten. Læs mere på www.hjertelungeorm.dk

Bændelorm
Bændelorm består af mange led og hovedet sidder fast i
tarmvæggen. Bændelorme skal bruge en hovedvært og
en mellemvært for at afslutte sin livscyklus.  

Tapeworm

Dipylidium caninum
Den mest almindelige bændelorm kan overføres med lopper (Dipylidium caninum). Den kan man opdage i hundens afføring, hvor man ser de små bevægelige led, der ligner store riskorn. I princippet kan denne loppebændelorm godt smitte til mennesker, men det er højest usandsynligt, da man skal spise en smittet loppe! På billedet ses en voksen orm, som er hvidlig med et let lyserødt skær.

Taenia
Taenia pissiformis
Taenia pissiformis tilhører en større gruppe af bændelorme (Taeniae spp) og ses hos jagende hunde. De smitter fra harer og kaniner. De kan blive meget lange, op til 2 meter.

Andre Taenia arter kan blive op til 5 meter. Mellemværter er større drøvtyggere som geder og kvæg. Fodres en hund med rå organer fra en smittet drøvtygger kan den smittes med denne bændelorm. På billedet ses de led som man kan opdage i hundens afføring, de er ofte helt vide.

Fox tapeworm
Echinococcus multilocularis
Rævens dværgbændelorm adskiller sig fra andre bændelorm. Den er væsentligt mindre end de andre (1-3 mm), men kan til gengæld findes i meget store antal. En ræv fra Højer viste sig at have en ormebyrde på 1527 bændelorme.

Man kan ikke se dens æg i hundens afføring, men der kan være mange af dem.  På billedet kan man se hvor lille den voksne dværgbændelorm er.