Denne hjemmeside bruger cookies for at optimere websitet og forenkle dens anvendelse. Ved at bruge denne service accepterer du brugen af cookies, men du kan også ændre browserindstillingerne for at forhindre cookies eller sådan at opbevaring af dem altid er angivet separat.
Yderligere oplysninger OK

Rævens dværgbændelorm hedder også Echinococcus multilocularis. Det er en lille parasit, som ræve og hunde kan være bærere af og som kan smitte mennesker. Heldigvis er den stadigvæk meget sjælden i Danmark, men i dag anser man at risikoen for smitte kan være spredt til hele landet.

I år 2000 fandt man det første fund i Skandinavien. Det var en trafikdræbt ræv ved Tåstrup, hvor man ved obduktionen opdagede parasitten. En undersøgelse fra 2011, hvor DTU rutinemæssigt undersøgte dræbte dyr fra vildtbestanden, fandt parasitten i Sønderjylland, specielt ved Højer. I februar 2014 fandt man en positiv ræv ved Grindsted, ca. 100 km fra det område, hvor man troede at smitten var begrænset til. Det betyder at smitten anses for at udbredt i hele Danmark. Den er desuden udbredt i store dele af Europa, især i den centrale og østlige egne.

Hundeejere bliver nu rådet til at være opmærksomme på at ormebehandle deres hund regelmæssigt mod bændelorm, hvis den færdes frit og kan finde på at spise byttedyr. Læs mere om Rævens dværgbændelorm og hvad du som hundeejere skal være opmærksom på.